Webinar: Udsatte flygtninge efter corona, børn & unge

Center for Udsatte Flygtninge afholder gratis webinar om arbejdet med udsatte flygtninge. Webinaret introducerer kort til lovgivning og rammer for flygtninges liv i Danmark og kommer omkring betydningen af traumer i familien samt tilgange til arbejdet med traumeramte flygtninge. Endelig gør vi status på, hvordan coronakrisen har påvirket udsatte flygtningefamilier, og hvad det betyder for praksis i dagtilbud og skoler.

Baggrund

Børn og unge med flygtningebaggrund er børn og unge ligesom alle andre. Samtidig kan de være mærket af en baggrund og livssituation med flugt og eksil. Og de og deres familie kan opleve coronakrisen som særligt udfordrende. Hvis du arbejder som pædagog eller lærer, giver dette webinar dig grundlæggende viden til arbejdet med udsatte flygtninge samt særlige opmærksomheder ved opstarten af et nyt år i institution eller skole i kølvandet på coronakrisen. 

Tid og sted

02 sep 2020

Webinar

Tilmelding

Arrangementet er gratis

Start tilmelding

På scenen

Program

Webinaret starter kl. 14 og slutter kl. 15.30.

Når du har tilmeldt dig, modtager du et link, før webinaret starter, som skal bruges for at komme på webinaret.