Trænger din arbejdsplads til en sprogpolitik?

Er I enige om hvilke sprog, I taler i skolen eller på arbejde og hvornår? Hvornår taler man fx dansk og hvornår taler man et andet sprog? Er skriftlig kommunikation altid på dansk eller på flere sprog? Sætter I tid af til at mundtlige forklaringer kan foregå på både dansk og fx arabisk? Og hvis nej, hvorfor så egentlig ikke?

Beskrivelse

Man kan som arbejdsplads eller uddannelsesinstitution have brug for at definere en sprogpolitik, der passer til den arbejdsvirkelighed, man har. Det kræver, at man stiller sig selv og sin organisation de rigtige sproglige og kulturelle spørgsmål, og lægger en fælles linje for, hvordan man ønsker at håndtere fx sproglige uens vilkår.

Lærdansk har erfaring med at igangsætte og forme forløb, så man opnår den sprogpolitik, der passer til ens konkrete arbejdsplads.

Et forløb kan skræddersyes til flere forskellige målgrupper og henvender sig til både arbejdspladser med mange internationale medarbejdere og til uddannelsesinstitutioner og skoler med mange tosprogede elever og studerende. 

Kontakt os, hvis du ønsker et igansættende oplæg eller workshop med konkrete råd og vejledning til, hvordan man som virksomhed eller uddannelsesinstitution kommer igang med at lave sin egen sprogpolitik.

 

Kontakt

Konsulenter

Baggrund

Mange internationale virksomheder har både dansk og fx engelsk som arbejdssprog. Det fungerer godt langt de fleste steder. Alligevel oplever mange et behov for klare definerede rammer for, hvornår man taler henholdsvis det ene og det andet sprog og hvorfor. Det kan være en stor hjælp for både de ansatte og virksomheden, at det fx er besluttet, at dansk er det samtalesprog, der altid bruges til uformelle samtaler i fx kantinen, i pauserne og ved festlige lejligheder, og at engelsk udelukkende er det faglige arbejdssprog.
Også skoler og uddannelsesinstitutioner med mange tosprogede kan have glæde af en klar formuleret sprogpolitik. Langt de fleste undervisningssituationer foregår på dansk, men både skolens personale og elever kan få stort udbytte af en klar rammesætning omkring hvornår, det er tilladt at bruge andre sprog som hjælpesprog i læringssituationer. Ofte kan sådanne fælles definerede  rammer være med til at give både ekstra læringsløft og sociale løft.